Selv ikke den mest optimistiske tilhænger af Modis parti, det hindunationalistiske BJP, havde forestillet sig, at Modi skulle fremstå som så klar en vinder af det nyligt afsluttede indiske parlamentsvalg: Ud af 543 mandater fik ’National Democratic Alliance’ (NDA) – den alliance, som Modi står i spidsen for – hele 336. BJP alene fik 282. Det er første gang i 30 år at et parti i princippet har kunnet danne en flertalsregering uden hjælp fra andre. Og det er første gang nogensinde, at BJP har været i en sådan position.
Det kommer ikke som nogen større overraskelse, at de indiske vælgere har forkastet den nu afgående United Progressive Alliance (UPA) regering med Kongrespartiet i spidsen. Efter en lang periode med høj økonomisk vækst og gode tider har økonomien de sidste 3-4 år gået i stå: Væksten er faldet, inflationen er steget, og matvarepriserne skudt i vejret. Samtidig har UPAs mindretalsregering været syltet ind i flere korruptionssager og har været ude af stand til at tage fat i landets økonomiske problemer på en effektiv måde. Modi gik til valg på et løfte om, at han nok skulle få fart på økonomien igen, såfremt vælgerne gjorde ham til statsminister.
Modis Gujarat
Mange vælgere har tilsyneladende haft tillid til Modis evner til at realisere denne vision. Modi har været førsteminister i delstaten Gujarat siden 2001, og her har han opnået tilksyneladende imponerende resultater. Den økonomiske vækst i Gujarat har været stabil høj – blandt de højeste i Indien – og selv i globalt vanskelige tider har man holdt sig i nærheden af en årlig vækstrate på nærmere 10 procent. Det er imponerende, og en god del af æren for Gujarats fremgang det sidste årti kan Modi tage æren for: Han har et image som en effektiv og meget handlekraftig administrator som ikke finder sig i slendrian, og som går meget langt for at skabe gode vilkår for private business. Set udefra fremstår Gujarat per idag som en af Indiens mest ’udviklede’ delstater hvad angår vækst, infrastruktur, urbanisering og industri. Og Modis løfte til de indiske vælgere var da også, at han skulle overføre sin ’Gujarat-model’ til resten af Indien. Mange indiske vælgere har ønsket sig netop en sådan handlekraftig leder som Modi, med klare visioner om at sætte skub i den skrantende økonomi igen, efter en længere periode med en nærmest handlingslammet UPA-regering, som har sejlet fra den ene krise til den næste. Og mange sympatiserer med hans ønske om at reformere det tunge og langsomme indiske bureaukrati, som en del ser på som en hindring snarere end en forudsætning for økonomisk og samfundsmæssig udvikling. Modi har haft nærmest universel støtte fra topperne i indisk erhversliv; mange af dem har spyttet penge i kampagnekassen, og da Modis valgsejr blev kendt i fredags hoppede børsen i Mumbai til nye højder i forventing om økonomisk bedre tider for landet.
Men Modis Gujarat-model har også en bagside. Set i lyset af Gujarats gode økonomi kunne man forvente, at delstaten også ville ligge højt på skalaen over ’human development’. Men dette er ikke tilfældet, for Gujarat scorer i praksis ganske lavt på indikatorer som uddannelse og sundhed, og forskellene mellem livet i byerne og livet på landet er store. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at mange andre indiske delstater med betydelig dårligere økonomi end Gujarat har haft betrageligt større succes med at skabe udvikling for ’folk flest’ gennem omfordeling af goderne og aktive investeringer i ’human capital’. Modis historie med at omsætte den generelle økonomisk vækst på måder som gavner også samfundets svageste om mer marginaliserde grupper er altså til dato ikke specielt imponerende. Og selv om han har gået til valg på at ville ’bringe udvikling til landet’, er der god grund til at stille spørgsmålstegn ved, i hvilken grad han i praksis kommer til at satse på en større grad af omfordeling og velfærd. En af grundene til dette er netop de tætte bånd mellem Modi og indiske konserntopper. Forklaringen på Gujarats success skal findes i Modi vilje til at efterleve kapitalens ekspantionsbehov både ’horisontalt, over land og mark, vertikalt, over og under jorden’, som den indsigtsfulde indiske journalist Siddharth Varadarajan for nylig udtrykte det; og han lagde til, at hvis ’miljøhensyn, folks levebrød, smålandbrug og samfundsinteresser kommer i vejen må de straks fejes af bordet gennem regeringens handlekraft’.
Hva med minoriteterne
På trods af den meget snak om økonomi og udviking kastede de voldelig optøjer mellem hinduer og muslimer i Gujarat i 2002 visse skygger over Modis valgkamp. Optøjerne, hvor op imod et tusind muslimer blev dræbt, skete på Modis vagt, og som delstatens øverste leder var det i sidste ende hans ansvar at sætte en stopper for blodsudgydelserne. Det lykkedes han ikke med, og man har siden da diskuteret hvorvidt der var tale om usikker tøven fra Modis side; eller hvorvidt hans manglende vilje til at gribe ind overfor de voldelige hinduer var en bevidst unladelsessynd. Modi er ikke dømt for noget, og formelt set står spørgsmålet ubesvaret hen. Men mange har peget på, at Modi har været med i den hindunationalistiske bevægelse i mer end 40 år, en bevægelse som ser på særligt muslimer, kristne og kommunister som fremmedelementer i den i deres øjne hinduistiske indiske nation. Denne bevægelse står bag flere af de værste overfald på religiøse minoriteter de sidste årtier; samtidig udgør bevægelsen et uundværligt græsrodsfundament – med millioner af frivillige aktivister – for Modis parti BJP. Der vil givet blive udøvet et vist pres fra bevægelsen på Modi om at fremme deres agenda på nationalt niveau, for eksempel gennem et opgør med muslimernes personlove; en hinduisering af uddannelsessystemet; kriminalisering af homoseksualitet; og skarpere censur af meningsmodstandere.
Modis Indien?
Det er vanskeligt at vurdere, hvilke dele af ’Gujarat-modellen’ Modi vil forsøge at overføre på Indien. Både før og efter valget har det offentlige rum været fyldt med konkurrerende vurderinger. Mange ser i 5 år med Modi en mulig ny økonomisk guldalder hvor fokus vil være rettet mod at få økonomien på ret kurs og få gjort op med et tungt og korrupt bureaukratisk og politisk system. Andre ser i Modi en direkte og vældig reel trussel mod Indiens sekulære fundament, og frygter i tillæg en periode med utæmmet neoliberalisme. Mer moderate stemmer har påpeget at Indiens demokratiske instiutioner og traditioner er robuste og ikke så let lader sig blæse om kuld, heller ikke af en handlekraftig herre fra Gujarat.
På mange måder er Indiens fremtidige kurs i hænderne på Modi selv. Han har et massivt folkeligt mandat bag sig; langt de fleste af BJPs nye parlamentsmedlemmer har redet ind i parlamentet på den ’Modi-bølge’ som vitterligt har skyllet over Indien de sidste par måneder; for at sætte det på spidsen, så er det Modi, der har vundet dette valg for BJP, og ikke omvendt. Dermed har han, hvis han altså vil, et ganske solidt fundament for at ignorere eller afvise de mest rabiate udspil som hans hindunationalistiske bagland eventuelt måtte komme med. Desuden er han som sagt gået til valg først og fremmest på økonomien, og ikke på hindunationalismen. Igen har han altså en godt grundlag for at vælge at fokusere på netop den økonomiske genrejsning af landet, og ikke på værdikonservativ symbolpolitik. Alligevel er der god grund til at følge med på, i hvilken grad den mer militante dele af den hindunationalistiske bevægelse nu vil føle, at de har fået et større spillerum fordi ’deres mand’ nu sidder ved magten. Det er også værd at følge nøje med på, i hvilket omfang en revitaliseret indisk økonomi under Modi vil mindske eller øge de allerede betragtelige social og regionale forskelle i Indien.
For dem der måtte stille sig skeptisk til Narendra Modi er der en vis trøst at finde i procenterne. Af Indiens 1,27 millarder inbyggere havde bare 815 millioner stemmeret; af dem stemte ca. 66% ved valget; og af dem igen stemte ca. 31% på BJP. BJP fik dermed ca. 172 millioner stemmer. Det vil sige, at blot én af otte indere har stemt på partiet. Så selv om Modis folkelige mandat er massivt er det langt fra absolut. Der er faktisk over en milliard indere, som ikke har stemt på BJP.
